Sexolog og Parterapeut

  • Har forløb og samtaler med både par og singler

  • Specialiseret i temaerne; Jalousi, Selvværd og Sammenbragte familier

  • Uddannet hos Joan Ørting, 2019 - 2021

  • Sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske

Min tilgang

I mine konsultationer kan du komme, som du er. Uanset hvilke tanker og udfordringer du kæmper med, er der er ingen fordomme. Sammen kan vi arbejde med alt - der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert. Vores oplevelser gennem livet har gjort os til dem, vi er, og er med til at gøre, at vi reagerer, som vi gør. Det er der ikke noget forkert i. Vi skal blot lære, hvordan vi håndterer de uhensigtsmæssige mønstre og det kan jeg hjælpe med.

Et forløb hos mig handler om, at vi kommer ind til kernen af problemet og får arbejdet os til den forståelse for dig selv, som gør, at du kan slutte fred med dig selv og blive bevidst og kompetent til at handle. Så du kan få det samliv og sexliv, du drømmer om.

 Af mig kan du forvente ærlighed og troværdighed. Det er afgørende for min terapi, at vi er enige om, at være ærlige overfor hinanden. Ellers opnår vi ikke de indsigter, der skal til for at rykke ved noget.  

“Vores oplevelser gennem livet har gjort os til dem, vi er, og er med til at gøre, at vi reagerer, som vi gør.”

Mine specialer

Der er nogle temaer inden for kærlighedslivet, som jeg har særlig viden og interesse for; Jalousi, selvværd og sammenbragte familier. Det er temaer, som jeg har studeret fagligt og samtidig har personlig erfaring med.

Jeg ved, hvad det kræver at arbejde med sin jalousi og sit selvværd. Og jeg lever selv i en sammenbragt familie med alt, hvad det indebærer. Jeg ved, at det kræver mod, og at det kan være grænseoverskridende at åbne op for privatlivet. Måske oplever du ligefrem skam eller pinlighed - men det er okay. Det første skridt er at komme her.