Selvværd

Vores selvværd er som rødderne på et træ. Uanset hvor flot trækronen er, findes styrken i rødderne. Jo dybere de stikker, desto kraftigere storme kan træet klare. Det samme gælder for os. Vi kan have selvtillid op til skyerne, men hvis vi lider af lavt selvværd, vælter vi lettere omkuld i stormen.

Når man har lavt selvværd, betyder det ofte, at man har svært ved at anerkende sin egen værdi uden at måle den i præstationer. Det vil sige, at selvværd handler om vores opfattelse af vores eget jeg. Anerkender du dine egne følelser? Og får du fortalt, hvad du har brug for?

I et forløb hos mig vil vi arbejde med at styrke din kerne - nemlig din opfattelse af dit eget jeg. Hvad føler du, og hvad har du brug for? Det skal vi alle sammen blive meget bedre til at spørge os selv om.